Året der gik... part 1

Hej bloggen!
Ja. Præcis i dag den 19. august 2013 er det et år siden. Det er i dag et år siden jeg startede på efterskole. Efterskole havde en overdrevet betydning og påvirkning på mig, og jeg har i dagens anledning valgt at dedikere dette indlæg til alle de fantastiske mennesker, jeg delte året med.
Jeg har valgt at dele indlægget i to dele. Del 1 vil være fra starten til jul, og del 2 vil være fra efter jul og til slut.
For et år siden begyndte det mest betydningsfulde, mest unikke, det bedste år jeg kan forestille mig. Efterskole er et år fyldt med følelser, nye indtryk, nye mennesker ikke mindst, og helt unikke minder. Jeg bebrejder ikke, at nogle ikke forstår det her, fordi jeg ved af erfaring lært, at efterskole skal erfares for at forstås. Når, men for et år siden kørte min far og jeg mod Nordsjælland. Meget langt fra hvor jeg bor, nær en lille by kaldet Græsted ligger et helt vidunderligt sted. Jeg kan faktisk ikke beskrive, hvor meget det sted betyder for mig. Men der mellem træerne, på en lille snoet vej, der ligger en skole. Der ligger Nordsjællands Efterskole, bedre kendt som NE (klik og se).
Jeg var meget nervøs... Jeg kendte teknisk set ingen og jeg vidste jeg ikke ville komme til at være meget hjemme. Jeg ankom og min far og jeg styrtede forvirrede rundt på skolen, og vi kunne ikke finde rundt. Dog endte jeg med at finde mit værelse. Værelse 15. Og jeg kan godt love jer, at NE 12/13 er i mit hovede meget forbundet med værelse 15. Der mødte jeg mine roomies. Johanne, Hannah og på daværende tidspunkt Umgala (senere gik Umgala desværre ud af skolen). Allerede efter den første dag skrev jeg hjem til min far, at efterskole var den helt rigtige beslutning. Der var velkomst i hallen og der blev vi delt i familiegrupper.
En familiegruppe var en gruppe elever på omkring 10 elever og en lærer. Her er familierne. Nogle yderst kiksede billeder, med sollys i øjnene. Der er både det "seriøse" med hver familie og et fjollebillede.

Familierne var familien Øyvind, familien Tuxen (senere Finnur), familien Benny, familien Kirsten, familien Thomsen, familien Vibeke, familien Hauge, familien Signe og til sidst familien Miriam.
Og bare at se de her billeder gør mig helt trist. NE er virkelig den bedste beslutning jeg nogensinde har taget.
På dag 2 var hele skolen på en fælles cykeltur til Helsinge, som ligger en 6-7 km væk.
Efterskole er fjol, det er hygge, det er fællesskab, og det er helt afgjort venskab.

 Her er lidt fjollede eksempler.. Haha, jeg undskylder for de ikke alle smukke billeder. Men det er alle de fælles ting der foregår der gør det så specielt. De små ting som at spise sammen, får en kæmpe betydning, og skaber en masse minder. Man forbinder sange med forskellige mennesker eller begivenheder. Alt den aktivitet der er og det faktum at du aldrig er alene. Hvis du er på dit værelse alene, smutter du bare ind ved siden af, eller ned i hallen eller i hyggestuen.. Hvem ved måske lister der nogle rundt i køkkenet, haha. Der er så mange ting at savne når det er slut.
Det er svært at forklare året detaljeret, men efter omkring 2 uger skulle hele skolen på introtur. Vi skulle køre til Tjekkiet og være der i 5 dage. Det var en utrolig hyggelig tur, hvor folk så småt begyndte at skabe tættere venskaber og fik snakket mere sammen. Ja, det var en rigtigt "ryste-sammen-tur". Her er lidt billeder, ikke mange, men lidt.

Efter Tjekkiet var der kort efter kommende elvers døgn, hvor elever der skal gå der næste år, kommer op og sover en nat på skolen. De får ligesom en lille smagsprøve på hvad der venter. Weekenden efter var der elevstævne, som er en slags gensyn for gamle elever. Eleverne fra året før må for først gang efter deres år komme op på skolen og besøge andenårseleverne, og overnatte på skolen, og selvfølgelig kan tidligere elever også komme op og snakke med tidligere venner, lærer eller bare gense skolen, som ogås for dem har haft meget betydning. Personligt glæder jeg mig VANVITTIGT til elevstævnet, da jeg ikke bare savner mine efterskole venner, men stedet utroligt meget. Derefter nærmede vi os den store gallafest, som sjovt nok blev kørt op i et meget stort nummer (jeg er selv meget uden om det, hahahah...) Men mens vi var i Tjekkiet gik det helt amok med at spørge til gallapartner og det hele blev kørt op i en overdrevet sag.

Pyyyyh, det er svært det her... Haha, det ja, jeg er med på alle gallabillederne, men jeg har bare fundet lidt forskelligt frem af hvad jeg kunne finde og hvad jeg nu havde. 

Efter galla var der lidt efter musikcafe. Det var noget vi engang i mellem havde, som foregik en fredag aften. Der blev stiller cafeborde op i hallen og alle instrumenter kom ned på en "scene", så kunne man skrive sig på, og optræde til selve cafeen, hvor forældre og andre var hjerteligt velkomne. Det har vi haft meget hygge med. 

I november blev det så tid til november møderne. Det er to aftner som bibelsporet står får, med lovsang, noget tale og program som bibelsporet har sørget for. Jeg synes personligt, at det var to meget gode aftner og jeg håber på at selv komme til et af møderne i år. Vil gerne opfordre til at komme op på skolen til et af disse møder. 

NE er en kristen efterskole, og det har selvfølgelig præget året. Jeg synes kun det er positivt, da det har haft en fantastisk betydning for mig. Som ung kristen er det ikke altid nemt, men at komme ind i et fællesskab som på NE, er helt fantastisk, og har virkelig gjort en klar over ens tro. Jeg kan nu med stolthed sige at jeg er kristen. Det gik op for mig på NE, og selvom det er en kristen efterskole og en hel del nok vil tro, at skolen derfor er kedelig og overdrevet præget af regler, så er jeg i mod det. Det er har tvært i mod beriget året. Vanvittigt meget. Og det at Gud har haft den plads og størrelse er fantastisk. Teksten på det næste billede er en lovsang, som fik en meget speciel betydning for mig. 

De kristne på NE havde nok et helt unikt fællesskab, men det havde vi også med de ikke kristne. Bare fordi NE er en kristen efterskole betyder det ikke, at der ikke er plads til de der ikke tror. Det har blot været med til at berige året og jeg er sikker på at alle, på et eller andet tidspunkt har mærker Gud. 

Når... Vi havde også en del valgfag. Bl.a drama og musik. Der er tre større drama begivenheder og den første er julestykket. Vi spillede på min årgang Folk og røvere i Kardemommeby. Jeg havde æren af at spille Tante Sofie, som jeg blev meget rost for. Det var en utrolig hyggelig oplevelse og jeg nød virkelig at vise det frem for familier og børnehavebørn. Her kommer lidt billeder af selve stykket, dramaholdet og de musikere der spillede. 

Ja, og derefter nærmede vi os jo julen.. Da jeg er et rigtigt julemenneske og simpelthen elsker december måned, var det helt fantastisk, at tilbringe december et sted som NE. Den 1. december tilbragte jeg dog i København, hvor jeg fik lavet min næsepiercing, men december var fyldt med kærlighed, hygge, sne (massere af det), skøn julemusik, stress over en desværre mislykket julekalender, lækker maaaaad, massere af julefrokoster og de skønneste mennesker. Som juleafslutning var der aftenen inden juleferie en juleelevfest. En super hyggelig aften. Her kommer lidt billeder. Den foregik i spisesalen med elever, lærere og deres familier. Vi fik rigtigt julemad og jeg var en af de heldige der fik mandlen, som jeg sjovt nok fik hver gang vi kunne finde en mandel på NE. 

Det var lidt fra den første halvdel af mit efterskole år. Det er meget svært, at nedskrive detaljerede ting om det hele, og det her kan ikke engang måle sig med hvor fantastisk en oplevelse det var. Så mens jeg sidder her og burde lave historie lektier, ser jeg i stedet tilbage på noget helt fantastisk. Jeg gør det med et smil på læben og våde øjne, med rigtigt NE musik i ørerne og så ser jeg tilbage på alt jeg har fået med mig, alle de gode ting. Alle minderne og venskaberne. Jeg kan oprigtigt sige, at intet havde været det samme uden nogle af de mennesker der har været med, om jeg har snakket meget med dig eller lidt. 

Det er ikke de aller heldigste billeder og måske heller ikke de mest beskrivende billeder. De er taget ud af sammenhænge og minder. Hvem ved måske er der et minde omkring et billede jeg ikke engang kender til, men det gør ingenting. Det er sket og det vil altid være i vores hjerter. 

Jeg skriver del 2 i morgen, da jeg virkelig skal lave lektier nu. Men for nu, så tak for det første halve år! Det har virkeligt været et rigt år, med mange minder! 

Jeg ville gerne havde skrevet mere, om forskellige ting og sager og om andre ting end de nævnte, men det bliver det her for nu. 

Undskyld den dårlige tegnsætning og mine slåfejl, hvis de er det. Jeg forventer heller ikke at nogen orker at læse det her. 

God aften derude! 

//Em