Som man nok kan regne ud, har tysk været et af de fag der har præget min dag. Jeg priser mig lykkelig over, at om under et år, aldrig igen vil stå tysk på skemaet. Udover tysk, så er torsdag jo en ganske fortræffelig dag. Min yndlings dag inden weekenden, men selvfølgelig, det er jo også den tætteste dag på weekenden (den rigtige side af weekenden vel og mærket). Lillefredag er en skøn dag, og i dag har jeg haft fornøjelsen af, at for første gang hente min lillesøster efter, at hun er startet på et 10 år+ forløb med skole aka 0. klasse. Selvom tanken om, at mit lille pus er startet i skole ikke ligefrem gør mig lykkelig, så må man jo erkende, at når man selv blive ældre, så gør de omkring en også.
Udover skole og hentning af Astrid, har jeg været på arbejde. Jeg har i min lange blogger pause fået nyt job. De mange timer i Netto gjorde mig stresset, og jeg kunne se, at det ikke ville fungere godt med min uddannelse. Jeg har derfor fået job i Super Best, her i Nakskov, hvor jeg bor. Det er nogle langt mere overskuelige vagter, og endnu mere rart, så er de faste (dog tjener jeg ikke så meget længere.... Æv).
Nu sidder jeg så i min seng, historie og engelsk er forberedt til i morgen, og min krop er proppet med kaffe nu. Her er mit bevis.....
Sagde det jo... Kaffe er godt, på disse "sene" aftener med lektier!!
Så ja, jeg er dopet med kaffe, hvilket jeg nok kommer til at være de næste to år, haha. Jeg har også nogle vanvittige redigerings skills vil jeg mene, altså se lige det billede?? Når, men lektierne er sådan overstået, og jeg sidder derfor på min seng og lytter til Ed Sheeran. Ham har jeg utroligt meget kærlighed til i denne periode. Han er altså for dejlig, så rar. Tænker lidt over, at Hitler ikke var en rar mand, da mine historie lektier omhandlede henholdsvis første og anden verdenskrig.
Det var aftenens opdate. Nyd den weekenden, som kommer nærmere og nærmere!!
//Em
Ingen kommentarer:
Send en kommentar