tirsdag den 16. september 2014

My escape.

Hej bloggen.

Som jeg tidligere har skrevet om, så døjer jeg for tiden med en masse møg. Øhm, jeg er generelt for tiden meget stresset, selv når jeg ikke skal noget. Jeg har ingen motivation til at tage mig sammen osv osv. MEN! Der er et lyspunkt, noget hvor jeg kan lægge alt det skidte væk for en stund. Musik. Musikken hjælper mig rigtigt meget, og er noget af det som hjælper mig med at komme i gennem hverdagen.

Jeg vil gerne dele min musiske "karriere" med jer. I hvert fald, så har jeg sunget lige så længe, jeg kan huske. Men ærligt talt, hvem har ikke det? Alle mennesker synger jo, om det lyder godt eller ej. I hvert fald har jeg sunget længe, jeg startede til kor i 2. klasse mener jeg. Jeg har altid sunget sopran, som oftes er den stemme der har melodistemmen. Jeg kludre ALTID i det, hvis jeg ikke synger melodi.

I 4. klasse begyndte jeg at spille klaver, hvilket jeg spillede indtil 7. klasse var forbi. Til klaver lærte jeg at læse noder, hvilket er utrolig nyttigt, nu når jeg har musik på A. Men teknikken kom aldrig rigtigt til mig, desuden spillede jeg kun klassisk musik, og det var ikke det jeg ville lærer. Min motivation var ikke for god, så jeg stoppede.

I 8. klasse tilmeldte jeg mig musical, som var et valgfag på min skole. Det var faktisk rigtigt sjovt, og der skete noget, som jeg ikke havde forestillet mig. På det tidspunkt sang jeg i kirkekor, som faktisk fungerede som et job. Men til musicals er der jo musik, hvilket betyder at skuespillerne synger. Jeg blev tildelt ikke en, men hele to soloer. Efter vores forestilling begyndte folk, at fortælle mig, at jeg var helt vildt dygtig. Det vækkede min interesse for solosang.

På efterskole begyndte jeg så til solosang for, at udvikle min stemme og blive dygtigere. På efterskole fik jeg også en solo til musicalen. Sang er noget jeg holder meget af, og da jeg i 1.g begyndte at have musik som valgfag, begyndte jeg at rode med mit gamle klaverspil igen. Jeg lærte mig selv lidt basis akkorder, men mit klaver er ikke rigtigt brugbart endnu.

Efter juleferien sidste år, blev jeg og nogle andre fra mit musikhold på C rykket til et seperat hold, fordi vi alle ønskede faget på A. Når man har musik i gymnasiet handler det dels om det teoretiske, men også om sammenspil. Da jeg er den eneste på mit hold, som ja, synger, så blev alle sange sunget af mig til sammenspil.

Vi spillede to numre til forårskoncert, som er en årlig koncert på mit gym. Til forårskoncerten hørte en mand ved navn Bjarne mig. Bjarne kontaktede mig så i sommer, og spurgte om jeg var interesseret i at indsynge nogle sange. Selvfølgelig var jeg det. Det har så ført til nogle indspilninger og en del optræden lokalt, som jeg nyder. Jeg linker noget af det, som jeg har lavet i sommeren til nu herunder.

Første gang jeg optrådte....

Jeg begynder først at synge midt i videoen. 




Det er Bjarne i ser ved siden af mig. Det er faktisk ham der gør alt det her muligt. At få lov til at have musik som så stor en del af min hverdag, er en rigtig befrielse. Det er min "escape".

//Em 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar