Hej bloggen. 1. september er lig med den første officielle efterårsdag, og vejret har da bestemt vist at det er det. Efterår... Jeg kan faktisk godt lide efteråret, selvom jeg altid har syntes, at november er en uendelig lang måned (måske er det pga min kærlighed til december). Men i hvert fald er vi nu i september. Jeg har brugt min første efterårsdag i sengen, tænk at jeg har haft min første sygedag. Sådan er det jo, i hvert fald er jeg nogenlunde frisk igen nu.
I går begyndte jeg et kjoleprojekt, som jeg længe har haft i tankerne. Jeg gjorde kjolen færdig her til aften, selvom jeg alligevel tror, at jeg mangler lidt. Er nogenlunde tilfreds, og jeg overvejer bestemt at tage kjolen på, på fredag hvor der er introfest på gym. Perfekt anledning jo. Jeg har syet kjolen ud af en mørkeblå velour dug, hvilket langt fra var let. Det er mit eget design faktisk, eller det er nok set før, men jeg har selv lavet mønster og hele lortet (jaaaa, selvfølgelig med min kære mors hjælp). Jeg laver ikke ugens #1 endnu, da jeg ikke har fundet noget nyt musik jeg bare craver efter at hører. Lige nu lytter jeg til Maroon 5's nye album og jeg ved ikke helt, hvad jeg synes endnu. Haha.
Udover kjole og lektier har min dag gået med at få det bedre. Jeg sov indtil, at jeg simpelthen ikke kunne mere også kunne mit hoved og krop ikke magte andet end netflix. Så jeg har set hele 3 film i dag, jaaaa jeg er lidt produktiv. Haha, ej det er måske ikke det fedeste at bruge sin dag på, men altså sygdom begrænser ligesom ens muligheder. Jeg så "Hobitten", som jeg før har set meget mislykket, nemlig på NE, hvor jeg så den første halve time, faldt i søvn og vågnede så til de sidste 20 minutter. Det fungere ligesom slet ikke, og virker lidt små komisk, når jeg har set fortsættelsen. Derefter så jeg "The Blair Witch Project", endnu en film jeg før mislykket har prøvet at se. Hvad sker der lige, jeg prøver rigtigt at gøre det hele godt igen. Denne her film sov jeg også under i første forsøg. Den sidste film jeg så, havde jeg dog ikke forsøgt at se før. Det var den danske film "Kærestesorger" med en ung og nuttet Thomas Ernst i hovedrollen. Jeg ved ikke helt, hvad jeg synes dog. Den var lidt underlig, men handlede om en dreng gennem sin gym tid i 1960'erne. Hyggeligt nok.
//Em
Ingen kommentarer:
Send en kommentar