Jeg ved ikke med jer, men jeg har nogle gange følelsen, ikke rigtigt at vide hvad jeg føler. Det lyder måske lidt forvirrende, men inderst inde tror jeg, at alle mennesker har det sådan engang i mellem. Jeg har altid været meget følsom, og jeg vil altid gerne virkelig gøre noget. Men jeg har i øjeblikket ikke overskuddet til alle de ting jeg vil, fordi alt det jeg vil, skal virkelig gøres med en passion, hvis jeg skal ende med at være tilfreds. Jeg hader at give op, men jeg gør det nogle gange, hvis jeg simpelthen ikke har overskuddet.
Men helt ærligt så ved jeg ikke rigtigt, hvad jeg føler for tiden. Jeg er siiiiiindssygt træt, det er virkelig slemt. Jeg orker bare intet. Det eneste jeg orker fx. lige nu, er at komme i seng, så jeg kan få overstået skolen i morgen, så jeg kan begynde min ferie. Jeg fortæller lidt om ferien senere.
Jeg har de sidste par dage, når jeg er kommet hjem, smidt mig direkte i sengen, tændt netflix, og set How I met your mother (virkelig god serie, btw!!!). Og jeg hader, når jeg er i sådan en periode, fordi jeg faktisk gerne vil have noget ud af min dag. Men sådan som jeg har det, gør at jeg mister motivationen. I kender alle det med, at man har noget, som man virkelig bare skal, eller en hel masse man bare skal nå, men så ender man alligevel med ikke at lave en skid. Hader det.
Lidt føler moments.....
Men jeg føler mig så træt for tiden. Glad for at have Gud ved min side, og musik. Nååååå, nu ikke så sentimental!!! EFTERÅRSFERIEN er lige om hjørnet, og jeg glæder mig rigtigt meget. Fordi efterårsferie er noget jeg kan magte lige nu!!!! Faktisk lige omgående. Jeg er så heldig, at den ikke står på offentlig i morgen, fordi mine forældre også skal til kbh. Så jeg kører med mine forældre til kbh, hjem til Johanne (yaaaay), også skal vi ellers til kulturnat, og det glæder jeg mig til at se, hvad byder på, da jeg aldrig før har været med!
Lørdag drager jeg så i mod Skanderborg, hvor jeg skal på discipeltræf. Waaauw, det glæder jeg mig til. Det har jeg aldrig prøvet før, og det er afholdt af kfs. Da jeg er så uheldig, at der ikke findes en kfs, er det faktisk min første kfs lejr. Jeg glæder mig. Discipeltræf varer fra lørdag til onsdag. Det bliver nogle vildt gode dage håber jeg!
Efter discipeltræf skal jeg til at tilbage i mod Lolland. Forhåbentlig med Johanne ved min side, det ville jeg i hvert fald være mega glad over. Her er det så, at jeg overvejer at få farvet håret! Jeg overvejer det vildt meget.... Swartzkopf har lavet en ny serie med kraftige hårfarver, så det overvejer jeg at købe. Det positive ved den hårfarve er, at den blot skulle holde i op til 15 hårvaske. Såååå... Gad vide hvad ferien byder på!!!
Den sidste lørdag i ferien står på optræden om aftenen, da jeg skal synge på diskotek Mona i Maribo. UUUUHA! Mere om det, når jeg selv ved mere. Det var en lille opdatering, efter en uge med AT, og en meget udmattet Emma. Godnat.
//Em
Husk nu hvad jeg sagde til dig i mandags. Du har et kæmpe musikalsk talent, og kan give folk, der hører dig synge, en kæmpe oplevelse. Jeg er et sted i mit liv, hvor jeg samler på fede øjeblikke, og jeg vil aldrig glemme den onsdag,hvor du sang "Not in that way". Det var et af de store øjeblikke. Jeg har beskæftiget mig med musik i mange år, mødt mange talenter, men jeg tror aldrig jeg har mødt nogen, der har det du har. Tænk på det Emma, når og hvis, du har en dårlig dag...
SvarSlet